Børnefødselsdag

Hold børnefødselsdag hos os

Hos Cups ‘n Cones tager vi os gerne af alt det praktiske i forbindelse med børnefødselsdagen. Vi klarer borddækning, mad/dessert, oprydning og opvask – og evt. også aktivitet undervejs, alt efter hvilket arrangement I vælger. Vi har plads til børnefødselsdage hele året rundt. Bestil børnefødselsdagen minimum 7 dage før arrangementet skal afholdes. Læs mere om de forskellige slags børnefødselsdage nedenfor.

Børnefødselsdage uden aktivitet

Nedenstående menuer fra nr. 1 – 3 kan bestilles fra mandag-lørdag. Prisen inkluderer reserveret bord i maks. 1,5 time, borddækning, den valgte menu inkl. drikkevarer (ens menu til alle) og oprydning. Vi afholder børnefødselsdage uden aktivitet for minimum 6 børn. Bestil børnefødselsdagen minimum 7 dage før arrangementet skal afholdes. Til en børnefødselsdag uden aktivitet, står I selv for evt. underholdning undervejs, og derfor skal der også være minimum en voksen med til arrangementet.

Menu 1

  • 1 kop varm kakao m. flødeskum
  • Saftevand i kander
  • 1 stk. fødselsdagsbolle m. smør og marmelade
  • Tal-, el. bogstavskage – vælg mellem chokolade- el. gulerodskage med topping

(Er I under 10 personer, vil kagen i stedet blive lavet som cupcakes ELLER mod tillæg til menuprisen)

Kr. 129,- pr. barn

Menu 2

  • 1 lille bubble fruit tea med valgfri smag
  • Saftevand i kander
  • 1 børnenachos m. ost
  • Softice i bæger – alt hvad du kan spise

Kr. 149,- pr. barn

Menu 3

  • 1 valgfri sodavand el. økologisk saft
  • Vand i kander
  • Pølsehorn, kyllingespyd og grønt i stave
  • 1 kæmpe-pandekage m. is og topping

Kr. 149,- pr. barn

Børnefødselsdage med aktivitet

Nedenstående menu kan bestilles til eftermiddage efter aftale, eller på søndage. Menuerne inkluderer et børnekursus. Vi står derfor for hele arrangementet, både mad/drikke og underholdning, og børnene kan derfor blot afleveres i caféen, og afhentes når arrangementet er slut. Ønsker forældre at være tilstede undervejs, arrangerer vi et “forældrebord”. Vi afholder børnefødselsdage inklusiv børnekursus for minimum 8 børn, og maks. 18 børn. Bestil børnefødselsdagen minimum 7 dage før arrangementet skal afholdes. Børnefødselsdage med aktivitet tager mellem 2 og 3 timer.

Menu 1 inklusiv slikkepinde-kursus

  • 1 kop varm kakao m. flødeskum
  • Saftevand i kander
  • 1 stk. fødselsdagsbolle m. smør og marmelade
  • Islagekage
  • Slikkepinde

Hvert barn pynter under børnefødselsdagen 10 stk. slikkepinde, som bliver pakket og kan tages med hjem efter arrangementet. Fødselaren vælger 2 farver og smage, som tilsættes sukkermassen. Børnene vælger slikkepindeforme og krymmel, og der er tid til at dekorere.

Under arrangementet vil der være tid til spisning, fødselsdagssang og udpakning af gaver.

Kr. 299,- pr. barn